| Knopper
Enge
|
|
| Forår
og efterår kan himlen næsten formørkes af store flokke af trækfugle,
der raster på strandengene og i søerne bag kysten.
I yngleperioden fyldes søerne af ynglende vadefugle og ænder. De tiltrækkes af den rigelige fødemængde. Lagunesøerne blev dannet, da man i 1954 opførte sikringsdæmningen langs tangens østside. Harboøre Tange er fredet for at bevare naturværdierne, og er udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde. Danmark har ligeledes gennem sin tiltrædelse af den internationale "Ramsar-konvention" forpligtet sig til at forvalte området på en sådan måde, at naturværdierne ikke forringes.
Sagnet om Knopmanden Sagnet fortæller, at der i begyndelsen af 1600-tallet forliste et skib, hvor eneste overlevende, en ung mand med en kiste penge, blev fundet af strandfogeden. Han myrdede den unge mand for at få pengene. Strandfogeden gravede pengene ned i klitterne. Nu skete det uheldige, at strandfogeden dagen efter døde og ikke selv fik glæde af pengene. Sagnet fortæller, at den unge mand går rundt med hovedet under armen og leder efter pengene. Et andet sagn fortæller, at det er strandfogden, der går hvileløs rundt. En realitet er det, at der i 1800-tallet blev fundet guldpenge efter, at klitten forsvandt i havet. En mønt bar årstallet 1592 |
|